Elevplads til audiologiassistentelev på Høreklinikken i Århus, Odense og Frederiksberg.
Sted
Audio LydExpert i Aarhus
Tangen 28
8200 Aarhus
Datoer
Ansøgningsfrist: 15. Januar 2025
Tiltrædelse: 1. April 2025
Kontakt
Elevvejleder, Hatice Yildiz
(+45) 13 13 04 00
Team Koordinator, Hatice Yildiz
(+45) 13 13 04 00
Find vej

Audiologiassistentelev søges til høreklinikkerne både i Århus, Odense og Frederiksberg.
Har du lyst til at være en del af et fagligt stærkt og engageret team, der hver dag arbejder for at forbedre livskvaliteten hos mennesker med høretab? Vi søger en motiveret og nysgerrig audiologiassistentelev til vores høreklinik. Hvis du brænder for læring, udvikling og varierede arbejdsopgaver i et spændende arbejdsmiljø, er det måske dig, vi leder efter!
Om stillingen:
Som audiologiassistentelev får du en spændende og lærerig hverdag, hvor du indgår som en vigtig del af vores værfaglige team. Du kommer til at arbejde med voksne og vil gradvist opnå kompetencer inden for høreundersøgelser, udvælgelse og tilpasning af høreapparater samt teknisk support.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
Undersøgelse af hørelse og balance
udvælgelse og tilpasning af høreapparater
undervisning af brugere i anvendelsen af høreapparater
teknisk tilpasning og service på høreapparater og ørepropper
foretage elektrofysiologiske målinger og andre relevante test
I vores høreklinik i Aarhus bliver du en del af et mindre, tæt samarbejdende team, hvor vi lægger stor vægt på faglighed, service og tryghed for vores kunder. Vi arbejder uafhængigt af de offentlige system, og du vil derfor opleve et arbejdsmiljø med kortere beslutningsveje, mere fleksibilitet og muligheder for at følge kunderne gennem hele deres forløb
fra undersøgelse til færdig tilpasning
Hvad vi tilbyder:
en elevplads med fokus på faglig udvikling
Et privat og imødekommende arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kollegaer
Mulighed for at arbejde med moderne, højteknologisk udstyr
Gode muligheder for ansvar, selvstændighed og løbende læring
løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Vii forventer, at du:
Har gennemført - eller er i gang med at gennemføre - det 20 ugers grundforløb på Syddansk Erhvervsskole i Odense
Er udadvendt, kommunikativ og kan lide at arbejde med mennesker
Er engageret, mødestabil og klar til at tage initiativ
Har et godt humør bidrager til et positivt arbejdsmiljø
Er nysgerrig og interesseret i at lære nyt hele tiden
Hvordan ansøger du?
Send din ansøgning og dit CV via vores ansøgning klinik. Fortæl kort om din baggrund, og hvorfor du ønsker at uddanne dig som audiologiassistent. Husk også at vedlægge et CV med en oversigt over uddannelse og erhvervserfaring.
Hvis du har spørgsmål til elevstillingen, er du velkommen til at kontakte os på telefon 67 43 78 45.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at byde vores nye elev velkommen til klinikken!
